weshareaalborg

Aalborg kommune, VisitAalborg og Aalborg City laver fællesskab, der skal samle byen

Nu forsøger Aalborg Kommune at komme erhvervslivet til undsætning her under Corona-situationen. Det gør man med en ny kampagne, der hedder WeShareAalborg.

Kampagnen har fået en fælles portal, der hedder weshareaalborg.dk.

Her kan virksomheder hente gode råd om, hvordan man eksempelvis sikrer likviditeten i en krise. Restauranter, der endnu ikke har Take Away, får råd om, hvor de kan søge hen for at komme hurtigt i gang.

Men portalen kan også bruges for den almindelige aalborgenser, som ønsker at støtte lokalt. Her kan man få et godt overblik over, hvilke butikker, restauranter og andre i Aalborgs bybillede, som har brug for støtte.
Måske med et gavekort til en butik eller oplevelse, eller hvis man booker bord i maj eller juni måned på en af byens restauranter.
Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen forklarer i en video på portalen, hvorfor det er nødvendigt, at vi alle står sammen om det lokale erhvervsliv.

Du kan læse mere om samarbejdet her:
https://migogaalborg.dk/weshareaalborg-ny-portal-skal-samle-aalborg-midt-i-corona-krisen/