Thingbaks klumme

30 år med afgørende indflydelse på Aalborgs butiksliv - og han har aldrig fået en krone for sit arbejde 

Nils Andersen lagde grundstenene til Aalborg City - og har lige siden stået i spidsen for foreningen.

(Artikel fra Nordjyske)

Det var et farvel til en af de store i Aalborgs handelsliv, der fandt sted torsdag 10. september på Søgaards Bryghus. Da Aalborgs handelstandsforening - Aalborg City - 16. januar 1990 blev stiftet sad Nils Andersen med om bordet, og først i dag 30 år senere har han så givet stafetten videre.

Derfor var der forståeligt nok mange, der kom forbi for at gratulere, hvilket tydeligvis glædede Nils Andersen.
- Tak til alle jer, der er kommet her i dag. Jeg glæder mig virkelig over, at der er kommet så mange, sagde han til forsamlingen.

Det var på foreningens generalforsamling - tilbage i februar i år - at Nils Andersen annoncerede sit stop, og planen var derpå, at den officielle afskedsreception skulle holdes 12. marts. Men så kom corona-virussen og stak en kæp i hjulet på stort set alt. Og derfor var det først torsdag eftermiddag - med et halvt års forsinkelse - at afskedsreceptionen kunne afvikles.

- Endelig lykkedes det. På trods af COVID-19 og alle mulige andre ting, så er det endelig lykkedes, sagde Flemming Thingbak, der gennem de seneste 16 år har været foreningens direktør.
- Tænk engang, at du i 30 år har været ulønnet formand for cityforeningen i Danmarks fjerdestørste by, sagde handelsdirektøren videre - og han gjorde i den forbindelse meget ud af at sige den mangeårige formand et stort "tak" for indsatsen.
- Du er firstmover på alting - og det er også derfor, du er kommet så langt, sagde Flemming Thingbak og henviste derefter til en lang række af midtby-initiativer, som Nils Andersen har haft store aktier i - blandt andet julemarkeder, storskærmsarrangementer og sågar uddeling af gratis rødspætter i forbindelse med en fiskerimesse.
- Vi har ikke altid været enige om alting, men vi er altid kommet godt ud af det, sluttede Flemming Thingbak.

Det er i øvrigt Jes Asmussen, der driver forretningen Click, der har afløst Nils Andersen i formandsstolen hos Aalborg City.

 

Velkommen i Aalborg City - til Aalborg i Rødt!  

Aalborg i Rødt er også = Day & Night med åbent fra kl. 10.00 til kl. 22.00 – altså 12 timers non-stop shopping – fredag 4. september. Overalt i midtbyen er der gode tilbud og masser af herlige events i de mange butikker.
Day & Night er en fest, men grundet Covid-19 en fest, hvor vi holder afstand og passer på hinanden, men hvor man heldigvis kan mødes, hygge, spise, shoppe og grine...!
Day & Night er ikke den eneste årsag til at besøge de mange deltagende butikker under Aalborg i Rødt. Du kan alle 3 dage, til og med søndag 6. september bl.a. deltage i en stor konkurrence om et rejsegavekort på kr. 10.000 til Bravo Tours – og du kan deltage i butikkernes egne konkurrencer, få smagsprøver og meget mere.

Aktiviteter i butikkerne

Anette Guiti maler hele fredag 4. september på et kunstværk, og du kan som tilskuer komme og male sammen med Anette på værket i løbet af dagen. Det foregår hos Guiti Sko og Galleri i Algade - i gården, lige ved Budolfi kirke og gennem den smukke smalle port. Der bliver serveret lidt mundgodt i løbet af dagen og aftenen. Kunstværket udloddes blandt dem som besøger butikken og tilmelder sig deres nyhedsbrev

Hos Kop & Kande i Slotsgade ser de rødt! De har inviteret deres forhandler Witt til et kig forbi. Personalet står klar til at hjælpe dig, samt demonstrere alt fra frisklavet juice til vafler, som serveres fra klokken 13.00-17.00. Pift pift.... Der udloddes også en præmie på bonnummeret!

Hos Lagkagehuset i Magasin er der lækre smagsprøver i butikken og de sender en sød lagkagepige ud i gågaden for at forkæle kunderne.

Hos Normal i Bispensgade og Slotsgade kan du deltage i en konkurrence, hvor du kan vinde en Oral-B elektrisk tandbørste. Du skal blot gætte, hvor mange tuber Colgate tandpasta, der er i de opstillede krukker i begge butikker. Held og lykke!

Den 4.-6. september slår Magasin på Nytorv dørene op til et rødt univers, hvor der vil være mulighed for at nyde rosévin på tagterrassen, smagsprøver fra Lagkagehuset og røde is fra Is á Bella, og der vil blive uddelt røde popcorn og balloner på 2. sal. Den røde farve vil også følge Magasins personale, der vil være klædt i rødt på dagene. Heldige gæster kan desuden se frem til at modtage skønne goodiebags med gourmetprodukter fra Nicolas Vahé, og der vil være mulighed for at møde Magasins personlige shoppere, få lagt røde negle helt gratis og vinde et gavekort på 1.500 kroner. Shoppeglade aalborgensere får også rig mulighed for at gøre en god handel, da der i forbindelse med Aalborg i Rødt vil være Magiske Dage i Magasin med besparelser på tusindvis af mærkevarer indenfor bolig, fashion, accessories, sko og meget mere.

Hos Louis Nielsen i Østeraagade kan du vinde en gratis brille (værdig kr. 2.895,-) Alle kan deltage, man skal blot gætte, hvor mange linser der ligger i bowlen i butikken. Om fredagen får butikken besøg af den søde lille pølsevogn, så det kan være, at du er heldig at score frokosten hos Louis Nielsen.

De 4 Årstider i Nørregade fylder 15 år og det skal fejres med masser af gode fødselsdagstilbud under Aalborg i Rødt. Fredag 4. september fra kl. 15.00 bydes der på kaffe og lækker fødselsdagskage. Lørdag 5. september byder de på bobler i løbet af dagen. Begge dage vil der være overraskelser til kunderne.

Hvornår har du sidst forkælet dig selv? I Butik Nordjylland i Bispensgade står personalet klar til at give dig en rigtig god oplevelse med lingeri. De måler og guider dig til den rigtige størrelse og inspirerer dig med de faconer, der klæder lige DIN barm. Kom ned i butikken og mød butikkens lingerieksperter, som byder dig varmt velkommen. Deltag samtidig i konkurrencen om et valgfrit sæt lingeri.

SushiMania på Østerbro sælger sushi med god samvittighed. Det føles og smager bare bedre! Bl.a. bruger de altid økologiske ris og udelukkende bæredygtigt certificerede fisk til deres sushi. SushiMania har et stort udvalg af forskellige slags sushi, og hvis du ikke har lyst til fisk, så finder du også bl.a. fried chicken, nobashirejer og gyoza. De glæder sig til at forkæle dig!

Alle tre dage under Aalborg i Rødt kan du komme til Super Mario-dage i BR i Algade. Hver dag er der Super Mario skattejagt i butikken – de første 50 børn, der deltager hver dag, får en goodiebag og et diplom. Der er LEGO konkurrencer med fede præmier og du kan få far eller mor til at fotografere dig ved deres Super Mario standee. Derudover er der lørdag kl. 10-15 besøg fra LEGO, som demonstrerer det nye LEGO Super Mario spil og deler små gaver ud.

Kom og se den vildeste Ferrari F8 hos Jyske Bank på Nytorv. Hvor ofte er du helt tæt på en sportsvogn med 720 vilde heste og en accelaration fra 0-100 km/t på 
under 3 sekunder? Så kom og nyd synet af Jason Watts unikke Ferrari F8 Tributo – det bliver både sejt og hyggeligt, så gå ikke glip af denne unikke mulighed. 
Og så kan du vinde en tur som co-driver til Sportscar Event 2021! Det sker fredag 4. september 2020 kl. 16.00-20.00. 

På Salling ROOFTOP fejres Aalborg i Rødt med sprøde toner, kolde drinks, lækker mad og en helt fantastisk udsigt. Fredag 4. september til Day & Night kan du smage deres helt særlige røde drink til tonerne fra én af byens bedste DJ’s. Søndag 6. september serveres en skøn brunch med sort kaffe eller the - tilsat Aalborgs bedste udsigt.

Bog & Ide i Bredegade har gadevarer ude på torvet, hvor de laver et par borde med røde varer med gode tilbud på. Og så er der gratis hotdogs til de første 50 betalende kunder fredag kl. 16.00.
I samarbejde med GoDream afholder butikken endvidere en konkurrence, hvor du kan vinde et Kro- og Hotelophold med vin. Du skal blot kommer ind i butikken i løbet af Aalborg i Rødt for at deltage i konkurrencen - og husk, at der er søndagsåbent 6. september.

På Aalborg Løve Apotek på Nytorv er der fredag 4. september besøg fra GUM tandpleje fra kl. 11-12. Og ligesom sidste år kan de også i år tilbyde lækre hotdogs til et begrænset antal kunder.

Nadias elsker Aalborg i Rødt, og derfor giver de en rød sodavand til de første 100 kunder, der køber en sandwich eller salat. Dette gælder dog kun i butikken i Østerågade 8.

Besøg Uggerhøj – ikke kun i Enggaardsgade, hvor bilhuset normalt holder til. Nu kan du under Aalborg i Rødt også besøge Uggerhøj i Bredegade ved den lille bod, hvor der er mulighed for at smage på lidt spanske specialiteter. Naturligvis skal det da være spansk, da bilhuset har netop fået forhandlingen af det spanske bilmærke Seat. Her kan du også deltage i konkurrencen om at vinde en helt ny Seat Leon – i rød naturligvis – i en hel måned...

Shopping i Aalborg City er også = events

Nu kan du opleve rigtig lækker jazz i hele midtbyen alle tre dage under Aalborg i Rødt  – fredag 4., lørdag 5. og søndag 6. september.
I forbindelse med Aalborg i Rødt kan du som besøgende i midtbyen alle tre dage opleve, at gågaden fyldes med byens nye lyd – jazz!
3 energiske jazztrioer med unge musikere vil fylde gaden med jazzklassikere, genkendelige melodier i ny indpakning – og hvem ved, hvad der lige pludselig kan ske? Er du selv jazzmusiker, så kom endelig forbi og spil en tune!
De skønne jazz-toner kan alle tre dage opleves på Bredegade Torv, i Nørregade, Algade, Bispensgade og i Gravensgade. 

Du kan finde alle programdetaljerne på Aalborg Citys Facebook-side.

På gensyn i Aalborg midtby – vi glæder os til at se dig!



 

Med venlig hilsen


Flemming Thingbak, direktør Aalborg City