Indlæser Begivenheder
19. juli, 2025 kl. 9:30 - 11:30

Sommerbio på C. W. Obels Plads 🤩🍿🎬

Vores Sommerbio i samarbjede med Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy vender tilbage – og denne gang er vi tilbage på C. W. Obels Plads 🤩🍿🎬
 
Vi kommer til at vise to film til voksne – Den Skaldede Frisør og Ternet Ninja 2, samt to film for børn – Den Utrolige Historie Om Den Kæmpestore Pære og Børnene fra Sølvgade 🤩
 
Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy står klar til alle film med sprøde lækre biograf popcorn, slik, sodavand mm., så du kan komme i den helt rigtige biografstemning🥤🍿 Husk selv at medbringe et tæppe eller en festivalstol, hvis du vil have noget at sidde på 🪑
 
Sommerbio er støttet af Sparekassen Danmark Fonden Himmerland. 

Lørdag 19. juli kl. 09.30 viser vi Børnene fra Sølvgade

11-årige Katinka bor alene med sine tre søskende. Tristan på 15, Kirk på 9, Petra på 6 og papegøjen Kaptajn Godt Humør i en lejlighed på Sølvgade. Her kan de helt selv bestemme, hvornår de går i seng, om de gider børste tænder, og der er heller ikke nogen, der siger, at de skal lave lektier. Sådan har det været, lige siden deres mor på mystisk vis forsvandt for et år siden. Men da deres altid fraværende forældre
begynder at vække mistanke hos skoleinspektøren Hr. Moth, lægger de fire søskende en snedig plan for at undgå at blive opdaget og sendt på børnehjem: De vil ansætte en hushjælp. Da valget falder på den farverige Miss Nelly – en mandlig hushjælp i nederdel og høje hæle – ændrer planen sig fuldstændig…