Trænger du til en hyggelig stund, så er Kaffebaren Bredegade helt sikkert noget for dig

Kaffebaren har tre hyggelige afdelinger som alle ligger i Aalborg midtby; Kaffebaren Bredegade, Kaffebaren Øgaden og Kaffebaren Gravensgade.

I alle vores hyggelige afdelinger kan du komme ind og nyde en rolig stund sammen med gode venner, holde forretningsmøde, samle mødregruppen, studiegruppen, strikkeklubben eller bare sætte dig og nyde noget lækkert med dem, du holder af.

Kaffebaren Bredegade er en skøn oase lige i hjertet af Aalborgs hyggelige gågade, hvor Slotsgade munder ud i Bredegade og Algade.

På Kaffebaren kan du nyde din kaffe i vores hyggelige lokaler og sidde behageligt, hvad enten du vælger at sidde i stueplan, på vores rummelige 1. sal eller udenfor, på vores fortov midt i den pulserende gågade. Kaffebaren er desuden placeret ved siden af Vor Frue Kirke og ved Aalborgs historiske, samt hyggelige kvarter Hjelmarstald, som rummer mange gamle og smukke byejendomme.

På Kaffebaren er der plads til alle, og vi elsker alle vores skønne gæster

Vi har gjort vores bedste for at skabe den rette hyggelige stemning. Vores kaffebar er derfor indrettet med møbler fra lokale forretninger og er udsmykket med danske plakater fra midten af 1900-tallet fra Dansk Reklamekunst.

Vi byder dig glædeligt indenfor til din yndlingskaffe, og er du ikke til kaffe, har vi et stort udvalg i lækre te, Chai latte, Matcha og kolde drikke af enhver afskygning.

Sæt dig og nyd din yndlingsdrik med en sandwich eller en lækker kage, eller du kan få det pakket “to-go”. Kaffebaren tilbyder også morgenmadstallerken, vores populære brunch eller en skøn tapastallerken.

Hvad er Kaffebaren?

Kaffebaren er etableret af Thilde og Thomas, med et ønske om at skabe en hyggelig og inspirerende oase midt i gågadens pulserende liv. En oase der danner rammen om alle former for hyggestunder – om det er arbejde, studie, venner, familie, fejring eller bare afslapning. Kvalitet og hygge afspejler sig i alle aspekter af Kaffebaren, lige fra indretningen til de nøje udvalgte produkter og det glade personale.

 

På Kaffebaren er vi er vilde med de kære små

Vi (Thilde og Thomas) har selv tre friske drenge og kender til det at være ude med børn, hvilket ikke altid nødvendigvis er lige nemt.

Vi har forsøgt at gøre vores til, at det at komme ud og nyde en kop kaffe eller lidt mad skal være nemt og hyggeligt med børn.

Vi har naturligvis højstole og pusleplads så det er praktisk når man er ude med de helt små.

Er børnene lidt ældre har vi bøger, spil og tegneting som er frit tilgængelige til vores gæster.

Er du på tur med teenageren kan det også lade sig gøre at lade sin mobil op, da vi har stikkontakter ved næsten alle borde.

Forkæl dig selv og dem du holder af

I Kaffebaren har vi et stort udvalg af lækkerier, heriblandt kaffe, chokolade, te, sirup og værtindegaver. Du kan købe et fint gavekort, hvis du ligesom os har svært ved at vælge eller gerne vil give hele oplevelsen.

Vi vil gerne dele kaffeglæden med dig

Find og følg os på vores sociale medier for at få seneste nyt og deltag i vores konkurrencer om lækre præmier.

Contact us
Bredegade 6, Aalborg, Danmark
29 91 56 60
Hjemmeside
Følg Kaffebaren Bredegade
Opening hours
Mandag - fredag
08.30 - 18.00
Lørdag & søndag
08.30 - 17.00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Payment options:
cartrafter-down