Hele Skandinaviens juledronning, Sissel Kyrkjebø, har i flere årtier turneret for fulde huse i Norge, Sverige, Danmark og Island. I år drager hun igen på en juleturné med sit fantastiske orkester, og heldigvis for nordjyderne gør hun et stop i Aalborg.
Sissel Kyrkjebø ser selv juleturneen som et af årets helt store højdepunkter. Og selvom Sissels Jul har eksisteret siden 2013, fornyer hun koncerterne hvert år.
– Da det er en jule- og vinterkoncert, er det naturligt at inddrage nogle af de kulturskatte, vi forbinder med jul og den kolde årstid. Samtidig ønsker jeg, at koncerten skal indeholde sange fra vores egen tid og endda noget helt nyt, fortæller Sissel Kyrkjebø.
Det er vigtigt for hende at give publikum en ny oplevelse hvert år, og at du som publikum både kommer i julestemning, får lidt stof til eftertanke og at dine smilebånd kommer i aktion.
Studerende sparer 50% med Study Tickets!