Black Friday

Fantastiske Black Friday-tilbud
Du har nu mulighed for at starte julehandlen på den bedste mulige måde - nemlig med en masse tilbud samtidig med, at du kan nyde Aalborg City, som vil være spækfyldt med den helt rigtige julestemning. 

Aalborg City fejrer Black Friday ved at holde åbent i hele 15 timer, hvor du kan gå på tilbudsjagt i intet mindre end 350 butikker i hele byen, som alle står klar til at byde dig velkommen.

Hvad er Black Friday? 
Black Friday er et ægte amerikansk event, som altid finder sted fredagen efter den amerikanske helligdag Thanksgiving, der handler om at være taknemmelig for det, som man har i livet. Denne dag finder altid sted den fjerde torsdag i november. Black Friday er kendt for at have de vildeste tilbud, og i flere lande går handlen helt amok, da der oftest er rigtig mange penge at spare. 

Der vil derfor også være et hav af forskellige tilbud til Black Friday i Aalborg City. Flemming Thingbak, Direktør hos Aalborg City, garanterer for, at der vil være mulighed for at gå på den vildeste tilbudsjagt til Black Friday, da der ikke vil være andre steder i Nordjylland, hvor der er så gode muligheder for et godt tilbud som i Aalborg. Kort sagt er der altså et enormt udvalg, som byder på rabatter, som du med garanti ikke vil gå glip af - og så er der tilmed mulighed for at sikre julegaverne tidligt. 

Alle butikkerne i Aalborg City holder åbent allerede fra kl. 07.00 om morgenen og lukker altså først kl. 22.00. Hvis du er klar på endnu flere timers Black Friday-handel, så holder både Salling og Magasin åbent fra kl. 06.00 til kl. 24.00 - så du må hellere kridte skoene og gøre dig klar til en hæsblæsende tilbudsjagt. 

Julebelysningen kan opleves på tætteste hånd
Når du skal være med til Black Friday i Aalborg City, så er du sikret den helt rigtige stemning, når tilbuddene skal jages. Aalborg City er nemlig pyntet utrolig smukt med over 1 million julelys, som sikrer den helt rigtige julestemning og en juleoplevelse, du ikke vil gå glip af. 

Vi vil gerne anbefale jer at nyde julebelysningen, når I går en tur i de smukke gader under jeres shoppetur til Black Friday. Vi er rigtig stolte af, hvor flot det er blevet.

Få en rigtig juleoplevelse til julemarked
Når du alligevel skal til Black Friday, så er julemarkedet det perfekte sted at få en sand juleoplevelse og en lille pause fra den hæsblæsende julehandel og tilbudsjagt. Julemarkedet på Gammeltorv er i særdeleshed noget for sig selv, og vi lyver ikke, når vi siger, at det er en oplevelse uden sammenligning. 

Julemarkedet byder på et utal af forskellige dufte, der dækker over alt fra æbleskiver og gløgg til brændte mandler og nybagte brunkager. Her er altså gode muligheder for at få lidt lækkert til ganen. Derudover kan du til julemarkedet møde både julemanden, drillenissen og musiknissen frem til d. 23. december, som byder på rigtig god underholdning. Derudover er der, som sædvanlig, også mulighed for at prøve det gigantiske Pariserhjul og den nostalgiske hestekarrusel. 

Vi glæder os til at ser jer alle til en suveræn Black Friday med tilbud på 100.000-vis af varer, hvor du ovenikøbet kan opleve Aalborg City i julestemning.