Nu kan du komme med til årets vildeste fest, når vi inviterer til forpremiere på den danske film KONTRA!
Her får vi besøg af instruktøren, Jonas Risvig, som især er kendt for de populære ungdomsserier 'Salsa' og 'Drenge'.
Med sig har han filmens to hovedroller, debutanterne Andrea Hjejle og Anna Lehrmann, som sammen vil introducere filmen for salens gæster.
Efter filmen skyder vi forfesten i gang, hvor resten af castet tager imod jer med rød løber, musik og lidt koldt at drikke.
Herefter fortsætter festen med hele holdet på en af de lokale klubber i byen. Alle over 18 år kan komme med gratis, når de har købt billet til forpremieren.
KONTRA-FESTEN finder sted i Aalborg Kennedy d. 7. september med afterparty på LouLou.
Vi glæder os til at se dig!
Billetprisen er 100 kr. alt inklusiv.