Vi inviterer endnu engang til Rosé Walk sammen med Budolfi Vin, Salling, Vinspecialisten, Føtex og Adelino.
Kom og smag på vinhandlernes bud på sommerens bedste rosévine. Det er den perfekte mulighed for at finde din favoritvin til sensommerens arrangementer eller blot til en hyggelig aften. Det er fredag 21. august fra kl. 15.00 – 18.00, og der er begrænsede antal pladser
Her har I muligheden for, i løbet af de tre timer, at smage på minimum tre rosévine hvert sted, fordelt hos Budolfi Vin, Salling, Vinspecialisten, Føtex og Adelino. Rækkefølgen bestemmer I helt selv – I tager blot jeres vinglas med rundt til de forskellige vinhandlere, i jeres eget tempo, og nyder nogle gode smagninger. Om I bruger alle tre timer eller kun to, eller I først starter kl. 16.00 – det er også helt op til jer.
Prisen er kr. 199,- + gebyr pr. person inkl. et vinglas og armbånd. Billetter skal købes på forhånd
Armbånd og glas afhentes hos Aalborg City i Lille Kongensgade 6. Armbånd og glas kan afhentes fredag 21. august mellem kl. 14.00 – 15.30. Vi scanner QR-koden på billetten ved afhentning.
Vi glæder os til at se jer til nogle hyggelige timer i Aalborg City!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv blandt de første til at modtage Aalborg Citys nyheder omkring events og gode tilbud.
Aalborg City Administration
Lille Kongensgade 6 9000 Aalborg CVR. nr. 13 86 97 74