Aktivitets kalender

Torsdagsjazz

31-08-2017

I Aalborg City er der mange oaser, historiske bygninger og hyggelige “rum”, hvor man har lyst til at slå sig ned – og nyde livet...

I Aalborg City er vi sammen med erhvervslivet og detailhandlen meget opmærksomme på at forfine og udvikle de skønne åndehuller.

Derfor er vi i Aalborg Cityforening glade for, at vi i tæt samarbejde med alle restauranter på C.W. Obels Plads kan præsentere Torsdags Jazz – på C.W. Obels Plazz.

Torsdag 31. august – i forbindelse med Aalborg i Rødt – afvikles den første Jazz event, ud af 5 planlagte. Premieren starter kl. 18 – og helt frem til kl. 22 vil der være hygge-jazz på den skønne C.W. Obels Plads.

Alle torsdage i september vil du ligeledes kunne opleve skønne jazz toner, og Søgaards Bryghus, Klostertorvet, Cafe Vi2, Brdr. Price, Highway 66 og Lalocanda er alle klar med lækkerier...

God fornøjelse med Torsdags Jazz – på C.W. Obels Plazz!