Aktivitets kalender

Branding Fashion Show

30-08-2017

NU sker det!
Et helt nyt samarbejde imellem Aalborg Citys førende butikker og Rikke Bruun-Mortensen fra Dance Action vil se dagens lys til det spektakulære show på Toldbod Plads onsdag 30. august. I forbindelse med Aalborg i Rødt kan man helt gratis opleve Branding Fashion Show – et underholdnings- og branding-modeshow uden lige! Der bliver tænkt ud af boksen, og du kan forvente et overflødighedshorn spækket med mode, parkour, gymnastik, sang og dans. Det bliver en kæmpe torvefest foran Toldboden med fokus på både kultur og mode – og vi lover, at du får en på opleveren!

Du vil kunne opleve butikker som Sinnerup, Valentin Brands, Modström, Loft by Loftet, Jack & Jones, Vero Moda, Companys, Napapijri, Loftet, Butler og Frederik Hector.
Derudover vil der blive serveret mad fra restaurant MEAT, Valentin Brands vil byde på vinsmagning og Helmuth bringer specielle Aalborg i Rødt drinks.
Ønsker du at følge med i, hvad der sker bag scenerne og forberedelsen til showet, så følg med i vores Facebook-gruppe ”Branding fashion SHOW"!